Fredsbevarende FN-soldater fra Brasilien måtte tirsdag skyde med tåregas mod en folkemængde i Haiti, der havde samlet sig foran det ødelagte præsidentpalads. De desperate haitianere ville alle nå frem til et nødhjælpscenter, hvor der blev uddelt fødevarer.
- De er ikke voldelige, kun desperate. De ønsker bare at få noget at spise, siger en brasiliansk oberst.
Jordskælvet kan have kostet op mod 200.000 mennesker livet, og internationale organisationer koncentrerer sig om at hjælpe de hundredtusinder, der er blevet hjemløse, og som sulter og søger lindring for deres skader.
Mange haitianere klager over, at den nødhjælp, der fortsætter med at strømme ind i landet 14 dage efter det ødelæggende jordskælv, ikke når frem til dem.
FN-soldater og amerikanske soldater siger, de har intensiveret arbejdet med at fordele mad og vand til de nødlidende.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde