FN stemmer om observatører til Syrien

Det siger en talsmand for FN's særlige udsending Kofi Annan.

I resolutionen, der skal stemmes om, nævnes der 10 til 12 observatører i første omgang.

En større gruppe på 250 skal følge efter senere, siger talsmanden, Ahmad Fawzi.

Han oplyser ikke, fra hvilke lande observatørerne skal rekrutteres.

En våbenhvile, som Annan har forhandlet med stridens parter, trådte i kraft torsdag.

Men fredag var der meldinger om nye sammenstød mellem hæren og desertører ved Syriens grænse til Tyrkiet.

Fawzi kunne samtidig fortælle, at det syriske regime inden for de seneste dage har givet journalister fra 74 nyhedsorganisationer indrejsevisum til landet.

/ritzau/Reuters

FN's Sikkerhedsråd stemmer senere fredag om at sende en observatørstyrke til Syrien.

Offentliggjort Sidst opdateret