FN's Sikkerhedsråd vil indføre sanktioner mod Libyens leder, Muammar Gaddafi.
Det betyder blandt andet et rejseforbud for Gaddafi-familien og ledende medlemmer af styret, der anses for at spille en rolle i blodsudgydelser i det nordafrikanske land.
Sanktionerne betyder også, at Gaddafi-styrets midler fastfryses, og at Libyen bliver omfattet af en våbenembargo.
FN-resolutionen, som blev vedtaget natten til søndag dansk tid, forlanger "et øjeblikkelig stop for volden" og kræver, at Gaddafi tillader humanitære forsyninger og menneskerettighedsobservatører adgang til landet.
FN vil også have styret til at garantere for udlændinges sikkerhed i Libyen.
Det er Gaddafi-styrets blodige angreb på demonstranter og forskellige oprørsgrupper i Libyen, der har ført til Sikkerhedsrådets beslutning.
Fastfrysningen af styrets midler gælder "al kapital, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer" uden for Libyen. Alle konfiskerede midler vil blive returneret til landet.
Rejseforbuddet omfatter 16 personer, herunder Muammar Gaddafi, dele af hans familie og højtstående medlemmer af hans styre.
FN vil desuden iværksætte en undersøgelse mod Gaddafi for forbrydelser mod menneskeheden. Styrets overgreb mod civile skal efterforskes af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.
- Sanktionerne er en moralsk støtte til vort folk, der kæmper imod Gaddafi-styret, siger Libyens FN-viceambassadør, Ibrahim Dabbashi, der var en af de første libyske diplomater som hoppede af.
Ifølge FN er mere end 1000 mennesker er blevet dræbt under urolighederne i Libyen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker