FN-styrke rømmer fire positioner på Golan
Nylige kampe mellem FN-styrker og militante islamister får FN-soldaterne til at rømme stillinger på Golan.
FN-soldaterne på Golanhøjderne mellem Israel og Syrien er blevet omplaceret, siger FN-kilder i New York.
Det sker, efter at de internationale soldater for nylig har været i længere kampe med militante islamister i området.
Det lykkedes for FN-soldaterne at skyde sig fri, hvorpå de flygtede til den israelsk annekterede del af de omstridte højdedrag.
Og nu er der så en række positioner, som FN ikke længere vil bemande.
- Personale på FN-positionerne 10, 16, 31 og 37 samt Camp Faouar på den syriske side flyttes, siger kilden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.
I august var der desuden en anden grim sag, nemlig bortførelsen af 45 FN-soldater fra Fiji. De blev frigivet i sidste uge.
Kilden siger, at der ikke er planer om helt at lukke Golan-styrken, der kaldes Undof.
Styrken har været på Golan siden 1974 og blev udstationeret for at overvåge våbenhvilen mellem Israel og Syrien.
Israel erobrede Golanhøjderne i Seksdageskrigen i 1967 og forsvarede dem igen i krigen i 1973.
Israel har annekteret den del af Golan, som landet kontrollerer. Det er ikke internationalt anerkendt.
Siden krigen i 1973 har grænsen mellem de to lande stort set været rolig, men i forbindelse med borgerkrigen i Syrien er granater ved flere lejligheder slået ned på den israelske side af grænsen.
De nylige kampe mellem islamister og FN-soldater er uden fortilfælde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned