Ledende medlemmer af FN's Sikkerhedsråd langer kraftigt ud efter Israel og landets øgede antal af bosættelser på den besatte Vestbred og flere angreb på områdets palæstinensere.
Flere af rådets EU-lande, herunder Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Portugal, kræver, at den israelske regering stopper angrebene og siger samtidig, at bosættelserne sender et "ødelæggende budskab" i forhold til Israels hensigter.
- Vi er forfærdede over den udelukkende negative udvikling. Vi beder den israelske regering om at stoppe denne udvikling, siger landene i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.
I forrige uge godkendte den israelske regering opførelsen af 40 nye boliger nær byen Bethlehem.
- Vi fordømmer den skræmmende eskalering af vold og afbrændingen af Nebi Akasha moskéen i Vestjerusalem og Burqa moskéen på Vestbredden.
- Det er tydeligt, at hensigten med disse bevidste, provokerende angreb på hellige steder var at fremkalde spændinger, siger landene videre oven på et møde i Sikkerhedsrådet med fokus på situationen i Mellemøsten.
Storbritanniens FN-ambassadør, Mark Lyall Grant, tilføjer:
- Den palæstinensiske stats levedygtighed, som vi ønsker at se og den tostatsløsning, som er nødvendig for Israels langsigtede sikkerhed, er truet af de systematiske og bevidste udvidelser af bosættelserne.
Indien, Brasilien og Sydafrika fordømmer ligeledes udviklingen, ligesom Rusland tvivler på Israels dedikation til en tostatsløsning i konflikten.
Mere end 310.000 israelere lever i bosættelser på den besatte vestbred, og tallet er konstant stigende.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde