FN trækker fredsstyrke ud af DR Congo et år før tid
To soldater fra Monusco ses under en øvelse i byen Sake i det østlige DR Congo. Nu skal den fredsbevarende styrke forlade det afrikanske land. (Arkivfoto). Foto: Glody Murhabazi/Ritzau Scanpix
FN er bekymret for det østlige DR Congo. USA tvivler på, at DR Congos egne styrker kan sørge for sikkerheden.
De 15 lande i FN's Sikkerhedsråd har enstemmigt vedtaget at trække den fredsbevarende styrke Monusco ud af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).
Det fremgår af en meddelelse på det sociale medie X.
Det er DR Congos regering, der har anmodet FN om at trække styrken ud af det centralafrikanske land.
Tilbagetrækningen vil blive indledt allerede i denne måned. Det er et år tidligere end oprindeligt planlagt.
Fredsstyrkerne i provinsen Syd-Kivu skal være ude inden udgangen af april.
DR Congos regering - med præsident Felix Tshisekedi i spidsen - har bedt FN om at trække de fredsbevarende styrker hjem.
Regeringen mener, at styrken er ineffektiv, og at soldaterne ikke har formået at skabe fred i de østlige dele af landet.
Det er en kritik, der lyder som den, andre afrikanske lande har fremsat - blandt andet Mali.
Tilbagetrækningen sker, selv om FN er bekymret for situationen i den østlige del af DR Congo. Her har en konflikt raset i årtier.
Flere medlemmer af Sikkerhedsrådet, herunder USA, tvivler på, at DR Congos egne styrker er i stand til at afløse Monusco og sørge for befolkningens sikkerhed.
Til trods for de nuværende uroligheder holder DR Congo både præsidentvalg og parlamentsvalg onsdag. Der er også valg i de provinser i de østlige dele af landet, hvor der er konflikt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker