FN-udsending skal med til møde i Moskva om Syrien
Rusland har inviteret FN's særlige Syrien-udsending til forhandlinger i Moskva i nyt diplomatisk udspil.
FN's særlige udsending til Syrien, Staffan De Mistura, vil være repræsenteret ved forhandlinger om Syrien i Moskva i dagene 26. til 29. januar, oplyser hans talskvinde, Juliette Touma.
- Det er på russisk initiativ, og forhandlingerne har til formål at bane vej for drøftelser mellem de krigende parter i Syrien, siger Touma.
- Den særlige FN-udsendings kontor får repræsentanter med til disse forhandlinger, og De Mistura støtter ethvert initiativ, som har fredelige og diplomatiske løsninger for øje i Syrien, tilføjer talskvinden.
Syriens regime siger, at det er parat til at deltage i "forberedende konsultationer" i Moskva i det nye år om mulige fredsforhandlinger med henblik på at få afsluttet borgerkrigen.
Moskva, der er den vigtigste allierede for Syriens præsident, Bashar al-Assad, har presset på for at få genstartet forhandlinger, som brød sammen i Genève i februar.
Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, sagde tidligere i denne måned, at han ønsker at se syriske oppositionsgrupper nå til enighed om en fælles linje, før direkte forhandlinger kan blive arrangeret med styret i Damaskus.
Det syriske regime har i denne måned ført forhandling med De Mistura om en mulig "fastfrysning" af kampene i den nordlige storby Aleppo, siger FN-diplomater.
Staffan de Mistura foreslog i oktober Sikkerhedsrådet at "der skulle gennemføres "fastfrosne zoner" eller lokale våbenhviler i Syrien, der har været hærget af krig i snart fire år.
Aleppo vil ifølge De Mistura være oplagt for en sådan plan.
Der er imidlertid langt mellem parterne, da regimet under præsident Bashar al-Assad vil have begrænset våbenhvilerne til byen Aleppo, mens oprørerne vil udvide dem hele vejen op til den tyrkiske grænse.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde