En særlig torturefterforsker under FN siger, at USA's præsident, Barack Obama, har gjort op med de torturlignende forhørsmetoder, der var vanlig praksis under forgængeren George W. Bush.
FN siger dog, at de metoder, som USA brugte til blandt andet at afhøre terrormistænkte siden 2001, bør underkastes en uafhængig undersøgelse.
- Der er en kæmpe forskel på Bush-regeringen og Obama-regeringen, siger menneskerettighedsadvokat Manfred Nowak, der har fungeret som FN's særlige torturefterforsker i seks år.
- Ifølge min viden bruges de torturmetoder, der var praksis under Bush-regeringen, ikke længere, siger han.
Nowak vil alligevel have undersøgt alle anklager om amerikansk tortur og landets hemmelige aftaler med stater, der bruger tortur i kampen mod international terrorisme.
- Jeg modtager ingen beskyldninger (mod USA's nuværende regering, red.) - og under Bush-regeringen modtog jeg dem på mere eller mindre daglig basis - om tortur, dårlig behandling og gentagne flytransporter til landet, der bruger tortur, siger Nowak.
FN-efterforskeren har før kritiseret USA's fangelejr Guantanamo, som han har kaldt ulovlig. Nowak har også udtalt sig særdeles kritisk om transport af fanger til torturregimer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker