FN vælger kontroversielle sydamerikanere til sikkerhedsråd
Maria Gabriela Chavez (t.v.) sammen med sinm søster og sin far under dennes sygdom. - Nu skal hun være FN-ambassadør og medlem af Sikkerhedsrådet. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Venezuela, Malaysia, Angola, Spanien og New Zealand er nye medlemmer af FN's Sikkerhedsråd.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
FN's Generalforsamling har torsdag valgt Venezuela, Angola, Malaysia, Spanien og New Zealand som medlemmer af FN's Sikkerhedsråd i 2015 og 2016.
I alt skal fem nye medlemmer af sikkerhedsrådet vælges for en toårige periode.
Valget af Venezuela var ventet, da Sydamerika forud for afstemningen havde kørt landet i stilling til en plads i FN's Sikkerhedsråd.
Valget af Venezuela er kontroversielt, og der har været en del fokus på Venezuelas ventede entré i rådet og udnævnelsen af afdøde præsident Hugo Chávez' datter, Maria Gabriella, som landets viceambassadør i FN. Hun er kendt for at have arvet farens iltre temperament.
Ifølge nyhedsbureauet AFP sammenligner direktør Hillel Neuer fra UN Watch, der som ikke-statslig organisation overvåger FN, det at vælge Venezuela til sikkerhedsrådet med at sætte en pyroman til at være brandmand og henviser til landets støtte til Syriens Bashar al-Assad og andre pariaer.
Annonce
Ud af de 193 medlemmer af FN's Generalforsamling stemte 181 til fordel for Venezuela, 190 for Angola, 187 for Malaysia, mens New Zealand fik 145 stemmer.
Spanien og Tyrkiet måtte ud i en ny afstemning, da ingen af de to lande opnåede det nødvendige antal stemmer i første runde. Her fik Spanien 121 stemmer, mens Tyrkiet fik 109.
For at blive valgt til FN's Sikkerhedsråd skal et land opnå to tredjedele af stemmerne.
Sikkerhedsrådet består af 15 lande, hvoraf Storbritannien, USA, Frankrig, Kina og Rusland er permanente medlemmer.
Ved årets udgang udtræder Rwanda, Argentina, Sydkorea, Australien og Luxembourg af FN's Sikkerhedsråd. Chad, Chile, Jordan, Litauen og Nigeria har stadig et år tilbage af deres toårige valgperiode.
Maria Gabriela Chavez (t.v.) sammen med sinm søster og sin far under dennes sygdom. - Nu skal hun være FN-ambassadør og medlem af Sikkerhedsrådet. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker