FN: Vi vil ikke træde til side i Syrien

FN afviser at trække sig ud af Syrien for at give plads til amerikanske luftangreb mod det syriske regime. Det skriver Reuters lørdag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret

På et pressemøde i FN's hovedkvarter i New York fortæller FN-talsmand Martin Nesirsky, at FN's humanitære arbejde vil fortsætte i det konflikthærgede land uanset hvad.

- Jeg har hørt alle mulige rapporter om, at våbeninspektørernes afsked med Syrien på en eller anden måde åbner et vindue for et angreb af en slags.

- Det er helt ærligt grotesk, og det er en fornærmelse mod de mere end 1000 FN-ansatte, der er på plads i Syrien, hvor de leverer humanitær hjælp og vil fortætte med at levere den nødvendige indsats, slår Martin Nesirsky fast.

/ritzau/