Gader og stræder i det krigshærgede Libyen savner lov og orden.
Derfor sender FN hellere end gerne en international politistyrke til landet, der hurtigst muligt skal på fode igen efter seks måneders væbnet oprør.
Sådan lyder budskabet fra Ban Ki-moon, generalsekretær i verdensorganisationen, efter et møde med topfolk fra EU og Den Afrikanske Union.
- Der er et presserende behov for at slutte konflikten og genskabe orden og stabilitet, siger FN-topchefen.
- Hvis de libyske myndigheder beder os om det, vil være vi forberedte til at hjælpe med at udvikle en politikapacitet, mens vi husker på, at landet er oversvømmet med håndvåben, tilføjer han.
Derfor går Ban Ki-moon nu til FN's Sikkerhedsråd med opfordringen om, at man øjeblikkeligt sender en international mission til Libyen.
Han peger også på, at det nordafrikanske land hungrer efter benzin, mad og medicin.
- Rapporter fra stedet viser, at vandforsyningen til hovedstaden og den omkringliggende region kan være i fare, siger Ban Ki-moon.
Det truer adskillige millioner mennesker, lyder det.
Samtidig siger EU's udenrigschef, Catherine Ashton, at Den Afrikanske Union og oprørsregeringen i Libyen bør arbejde langt bedre sammen.
Spørgsmålet om, hvor stor den internationale politistyrke under FN-banner bør være, er endnu ikke afklaret.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker