Mohamed ElBaradei, chefen for FN's atomenergiagentur, IAEA, rejser i løbet af få dage til Iran, hvor han skal diskutere landets atomprogram med iranske forhandlere.
Ifølge iranske regeringskilder skal ElBaradei mødes med chefen for Irans atomenergikommission, Ali Akbar Salehi.
Mødet kommer, efter at iranske atomforhandlere torsdag mødtes med repræsentanter fra seks stormagter, USA, Kina, Tyskland, Rusland, Storbritannien og Frankrig til forhandlinger med iranske forhandlere i Geneve.
Mødet blev beskrevet som "konstruktiv" og ses som en åbning i forhandlinger om mellem stormagterne og Iran om landets kontroversielle atomplaner.
Stormagterne mistænker Iran for at være i gang med at udvikle atomvåben i ly af landets civile atomprogram. Iran afviser anklagerne og siger, at landet kun udvikler atomkraft.
ElBaradei ventes til Iran i begyndelsen af næste uge. Hvad han konkret skal diskutere med iranerne er ikke oplyst.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker