FN's internationale atomeksperter vil til Iran for at se nærmere på, hvad de iranske atomforskere går og laver.
Det skyldes bekymringen for, om Iran vil udvikle atomvåben.
Torsdag indledte Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) et bestyrelsesmøde i Wien.
Det ventes at vare i to dage, og det er her kommet frem, at IAEA's chef, Yukiya Amano, har skrevet til Iran for at foreslå, at en IAEA-delegation besøger de iranske atomanlæg.
- Jeg håber, at der kan opnås enighed om en dato snart, siger Amano.
Samtidig siger IAEA, at organisationen bliver stadig mere bekymret for, at der kan være et militært element i det iranske atomprogram, som ifølge ledelsen i Teheran ellers udelukkende har fredelige formål.
IAEA's bekymring luftes også i den seneste rapport om Irans atomprogram.
- Det er vigtigt, at en mission planlægges godt, og at den tager fat på de emner, der er indeholdt i min rapport, siger Amano til de 35 guvernører i IAEA's bestyrelse, der også ventes at træde sammen fredag.
Det tyske nyhedsbureau dpa påpeger, at der er spænding om, hvorvidt de 35 guvernører er blevet enige om en Iran-resolution, når mødet slutter fredag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker