FN's Ban Ki-moon er på vej til Gaza
Foto: Fred Dufour /Scanpix
Fred Dufour /Scanpix
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, besøger krigsområdet ved Gaza om "kort tid".
Det siger FN-chefens talsmand fredag aften dansk tid.
Ifølge oplysningerne vil han forsøge at presse palæstinenserne og Israel til våbenhvile.
Diplomater i New York siger, at Ban Ki-moon også vil besøge Jerusalem i begyndelsen af næste uge.
Mahmoud Abbas, palæstinensernes selvstyrepræsident, fortalte kort før meldingerne fra New York om det forestående besøg.
Abbas, der befinder sig på Vestbredden, sagde i en tv-tale, at de israelske bombardementer ikke vil få palæstinenserne til at opgive tanken om at søge om en opgradering af det palæstinensiske medlemskab i FN senere på måneden - noget, som Israel er kraftigt imod.
- Det, der foregår i Gaza nu, har til formål at hindre vores anmodning om at opnå ikke-statsligt medlemskab i FN, men vi stemmer om resolutionen den 29. november, fastholder Abbas.
Efter flere dages raketbeskydning af Israel fra Gaza, slog Israel i onsdags til og dræbte en ledende militant palæstinenser fra Hamas-bevægelsen.
Det har fået situationen til at eskalere. Palæstinenserne er begyndt at sende raketter mod Tel Aviv og Jerusalem og ikke "bare" det sydlige Israel, som det hidtil har været tilfældet.
Israel taler om en militær offensiv mod Gaza.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker