FN's Generalforsamling fordømmer Syrien
Foto: Mario Tama /Scanpix
Mario Tama /Scanpix
FN's Generalforsamling fordømmer med stort flertal Syriens regering og kræver et magtskifte i landet efter 17 måneders blodig opstand mod den syriske præsident, Bashar al-Assad.
Generalforsamlingen kritiserer også FN's Sikkerhedsråd for ikke at kunnes enes om initiativer, der kan stoppe konflikten eller sikre civilbefolkningen under konflikten mellem den syriske regeringshær og væbnede oprørere.
Resolutionen fordømmer Assads brug af tunge våben mod oprørerne og mod civilbefolkningen og kræver, at anvendelsen af tunge våben omgående ophører.
133 af FN's 193 medlemslande støttede resolutionen, der er formuleret af Saudi-Arabien. 12 stemte imod, mens 31 lande afstod fra at stemme.
Rusland og Kina har i Sikkerhedsrådet nedlagt veto mod tre tidligere resolutioner om Syrien, hvor styret i Damaskus pålægges at stoppe konflikten og indledes forhandlinger med oprørerne.
Diplomater siger, at Generalforsamlingens resolution er udtryk for stor frustration over, at det internationale samfund ikke har været i stand til at enes om initiativer, der kan stoppe den blodige konflikt.
Flere end 20.000 mennesker, de fleste civile, menes omkommet under opstanden, der begyndte i marts i fjor.
Forud for afstemningen i Generalforsamlingen sagde FN's Generalsekretær, Ban Ki-moon, at konflikten i Syrien er blevet en "stedfortræder-krig", hvor andre lande anvender Syrien til at pleje deres interesser.
Ban kritiserede også Sikkerhedsrådet, som han siger er "lammet" af intern uenighed.
- Situationen er forværret. De skal finde et fælles grundlag. Hensynet til Syriens civilbefolkning er meget vigtigere end store landes rivalisering, sagde Ban tydeligt frustreret.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde