FN's Generalforsamling godkender ny generalsekretær
António Guterres sidder på podiet i FN's Generalforsamling, da 193 land godkender ham som generalsekretær. Foto: AP/Seth Wenig
AP/Seth Wenig
António Guterres begynder sit nye arbejde som FN's generalsekretær 1. januar næste år.
Portugiseren António Guterres er godkendt som FN's næste generalsekretær af de 193 medlemmer i FN's Generalforsamling.
Den formelle resolution om Guterres udnævnelse blev vedtaget med akklamation. Der var derfor ingen afstemning. Klapsalver fra medlemslandene var nok.
Den tidligere portugisiske premierminister indleder sit arbejde som FN-chef 1. januar. Han afløser sydkoreaneren Ban Ki-moon.
Guterres har også været FN's flygtningechef i ti år. Den tidligere socialistiske politiker ventes at spille en mere fremtrædende rolle end Ban Ki-moon som verdens topdiplomat.
Ban Ki-moon har været FN's generalsekretær i to omgange og i alt i ti år.
Generalforsamlingen var den sidste lille forhindring, før Guterres kunne kalde sig generalsekretær. Den afgørende forsamling er FN's Sikkerhedsråd, og her var der enstemmig opbakning til ham i sidste uge.
Den 67-årige diplomat og politiker har lovet, at han vil arbejde for at fremme menneskerettigheder og gennemføre reformer internt i FN-systemet.
FN opfattes ofte som for langsom til at reagere under kriser og katastrofer.
Guterres udnævnelse sker, mens store dele af verden er optaget af krigshandlingerne i Syrien, Yemen og Sydsudan.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde