- Alle bosættelsesaktiviteter i området er i strid med folkeretten, siger Ban, som udtrykker skuffelse over, at Israel træffer en sådan beslutning på et tidspunkt, hvor der er bestræbelser i gang for at få genoptaget fredsforhandlingerne mellem palæstinenserne og israelerne.
- Israel har en forpligtelse til at undgå provokationer i henhold til den køreplan, som er udarbejdet af FN, USA, EU og Rusland - den såkaldt mellemøstkvartet, siger Ban.
Talsmænd for Israels premierminister Benjamin Netanyahu siger, at tre bosættelser, som blev etableret i begyndelsen af 1990'erne, blev godkendt på et regeringsmøde sent mandag.
Bosættelserne hedder Bruchin, Rechelim og Sansana og blev opført uden tilladelser.
Palæstinenserne anser bosættelserne for at være en af de største forhindringer for en fredelig løsning på den mangeårige israelsk-palæstinensiske strid, da det er planen, at en palæstinensisk stat skal oprettes på Vestbredden.
De palæstinensiske ledere siger, at de havde ventet den israelske beslutning og ser den som et svar på et brev fra præsident Mahmud Abbas, som har beklaget fredsprocessens sammenbrud og skitseret sine krav for at indlede nye forhandlinger.
Det centrale krav var en fastfrysning af bosættelser.
Det danske EU-formandskab siger, at det israelske træk "repræsenterer en fundamental trussel mod en tostatsløsning."
- Jeg er dybt skuffet over "Israels taktik med konstant at forhale og gennemføre ulovlige konkrete handlinger på palæstinensisk territorium, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF).
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde