FN's menneskeretschef tager på sjældent besøg i Kina
Kinesiske politifolk holder vagt ved indgangen til Urumqi No. 3, et af de "træningscentre", som kineserne kalder det, hvor der ifølge menneskeretsgrupper sidder et stort antal uighurer indespærret. (Arkivfoto). Foto: Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix
Kina vil lade Michelle Bachelet besøge Xinjiang. Men der er bekymring for, om hun kan få uhindret adgang.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Verdens øjne hviler på FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, når hun i næste uge rejser på et yderst sjældent besøg til Kina.
Under det seks dage lange besøg har kinesiske myndigheder lovet at give Bachelet adgang til Xinjiang-provinsen.
Det oplyser hendes kontor i Genève fredag.
Kina beskyldes af nogle lande, herunder USA, for at begå folkedrab mod uighurerne og andre muslimske mindretal i Xinjiang.
Det er en anklage, som regeringen i Beijing har afvist.
Annonce
Internationale menneskeretsorganisationer siger, at Kina holder hundredtusinder af uighurer indespærret i såkaldte genopdragelseslejre.
Her bliver de angiveligt både udsat for tortur og forsøgt hjernevasket til at glemme deres egen kultur og omfavne den kinesiske kultur.
FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, har siden 2018 bedt Kina om lov til at besøge alle regioner af landet. Nu har hun fået en officiel invitation og indleder et seks dage langt besøg på mandag. Hun skal blandt andet til Xinjiang-provinsen, hvor det uighuriske mindretal bor. (Arkivfoto). Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Også det afviser Kina. Regeringen siger, at lejrene har til formål at bekæmpe ekstremisme.
Menneskeretsorganisationer ventes at følge Bachelets besøg med stor interesse og især bide mærke i, om hun lægger tilstrækkeligt med pres på de kinesiske myndigheder. Og om hun får adgang overalt.
- Kinas regering overtræder menneskerettigheder i et omfang og på en skala, der var umuligt at forestille sig, i og med at det seneste besøg fra en højkommissær i menneskerettigheder var i 2005.
- Det skyldes til dels, at der ikke er nogen frygt for at blive stillet til ansvar, siger Sophie Richardson, der er Kina-direktør i Human Rights Watch.
FN's højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR) har i årevis bedt Kina om "meningsfuld og uhindret" adgang til provinsen i det vestlige Kina.
Bachelets besøg, der finder sted på invitation fra Kinas regering, bliver det første besøg i Kina, som en FN-menneskeretschef har foretaget siden 2005.
Dengang besøgte en af Bachelets forgængere, Louise Arbour, det store asiatiske land.
Michelle Bachelet blev FN's højkommissær for menneskerettigheder i 2018. Siden da har hun anmodet Kina om at få adgang til alle regioner af landet, men hidtil forgæves.
Annonce
Det amerikanske udenrigsministerium meddeler fredag aften dansk tid, at det er "dybt bekymret" over meldinger om, at Kina vil begrænse Bachelets mulighed for at besøge eksempelvis de lejre, hvor uighurer tilbageholdes.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker