FN''s Sikkerhedsråd et smut gennem Kastrup før møde i Skåne
Statsminister Stefan Löfven tager imod FN's generalsekretær, António Guterres, i Backåkra ved Lund. Foto: Scanpix/Johan Nilsson
Scanpix/Johan Nilsson
FN's Sikkerhedsråd holder et uformelt møde på den afdøde generalsekretær Dag Hammarskjölds gård nær Lund.
Ambassadørerne i FN's Sikkerhedsråd er lørdag morgen landet i Københavns Lufthavn i Kastrup. De skal deltage i et seminar på tidligere generalsekretær Dag Hammarskjölds gård i Backåkra i Skåne.
På landingsbanen i Kastrup blev FN-ambassadørerne taget imod af svensk sikkerhedspoliti og svenske motorcykelbetjente, oplyser Sveriges Radio.
Dansk motorcykelbetjente anførte kortegen ind til midt på Øresundsbroen. Her tog svensk politi over.
Mødet i Backåkra ved Lund er et uformelt årligt møde for Sikkerhedsrådets medlemmer.
Sveriges udenrigsminister, Margot Wallström, der deltager i mødet sammen med statsminister Stefan Löfven, siger, at Nordkorea og situationen i Syrien helt sikkert vil være på dagsordenen.
Blandt deltagerne er FN's generalsekretær, António Guterres, og USA's FN-ambassadør, Nikki Haley.
Svenskeren Dag Hammarskjöld var FN's generalsekretær fra 1953 til 1961. Han døde i en flyulykke under en FN-mission i Afrika i 1961.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned