FN's Sikkerhedsråd kræver soldater tilbage på Malis kaserner
Maliere var onsdag samlet udenfor et plyndret hus, der tilhører Karim Keita, søn af Malis afsatte præsident Ibrahim Boubacar Keita, i hovedstaden Bamako. Foto: Stringer/ReutersStringer/Reuters
En oberst erklærer sig for formand for ny komité, der leder Mali. FN's Sikkerhedsråd fordømmer omvæltningerne.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
FN's Sikkerhedsråd fordømmer "på det kraftigste" oprøret i Mali.
Rådets 15 medlemmer opfordrer forud et møde onsdag aften dansk tid soldaterne til "omgående at løslade alle tilbageholdte regeringsembedsmænd og vende tilbage til deres kaserner".
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Sikkerhedsrådet beder soldaterne "genoprette retssamfundet og vende tilbage til forfatningsmæssig orden".
Sent onsdag aften dansk tid mødes FN's Sikkerhedsråd bag lukkede døre for at drøfte situationen i Mali, hvor der tirsdag udspillede sig et kup.
Annonce
Det er Frankrig og Niger, der har bedt om mødet.
Sikkerhedsrådet udtrykker "dyb bekymring" over kuppet og "opfordrer alle maliske interessenter til at udvise beherskelse og prioritere dialog for at løse krisen i deres land".
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
I Mali har oberst Assimi Goita onsdag aften erklæret sig selv for leder af en militær komité, der er oprettet til at lede landet. Det sker, efter at præsidenten og regeringen er fjernet.
- Lad mig præsentere mig selv, jeg er oberst Assimi Goita, formand for Den Nationale Komité for Folkets Frelse, siger han onsdag aften ifølge AFP.
Forinden har han holdt møde med højtstående embedsmænd.
Goita var en af i alt fem officerer, der tidligt onsdag morgen stod frem på tv i Mali for at fremlægge de militære oprøreres program.
Han har gjort tjeneste i Malis specialstyrker, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.
Tidligere onsdag lovede den gruppe, der har taget magten, at den vil nedsætte et civilt overgangsstyre, der skal forberede et nyvalg, når situationen tillader det.
Tirsdagens kup kommer i kølvandet af en politisk krise, der har præget Mali i månedsvis.
Annonce
Præsident Ibrahim Boubacar Keïta har været under massivt pres fra oppositionen, der har holdt store demonstrationer i protest mod økonomisk stilstand, korruption og et brutalt islamistisk oprør.
Maliske soldater på vej gennem hovedstaden Bamako, dagen efter at militære oprørere tog præsident Ibrahim Boubacar Keita og premierminister Boubou Cissé til fange. Foto: Annie Risemberg/Ritzau ScanpixAnnie Risemberg/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned