FN's Sikkerhedsråd er indkaldt til et hastemøde fredag for at diskutere krisen i Honduras, oplyser en talsmand for FN.
Situationen i det mellemamerikanske land har været spændt siden mandag, da landets afsatte præsident, Manuel Zelaya, uventet vendte hjem.
Zelaya, der blev væltet ved et kup i juni, søgte tilflugt på den brasilianske ambassade af frygt for at blive anholdt. Siden er det kommet til flere sammenstød mellem politiet og tilhængere af Zelaya. To er dræbt og mindst fem såret.
Situationen fik Brasilien, der ikke selv har sæde i Sikkerhedsrådet, til at bede om, at rådet blev indkaldt for at diskutere situationen i Honduras.
Desuden har Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), som suspenderede landet efter kuppet, besluttet at sende en delegation til Honduras i weekenden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker