FN's Sikkerhedsråd sender observatører til Yemen
FN's Sikkerhedsråd stemmer her om Yemen-resolution. Rådet har enstemmigt vedtaget at sende observatører til Yemen for at overvåge våbenhvilen i den vigtige havneby Hodeida. Foto: Carlo Allegri/Reuters
Carlo Allegri/Reuters
14 millioner mennesker, næsten halvdelen af Yemens befolkning, er ifølge FN truet av sult.
FN's Sikkerhedsråd har enstemmigt vedtaget at sende observatører til Yemen for at overvåge våbenhvilen i den vigtige havneby Hodeida.
Beslutningen blev truffet i Sikkerhedsrådet efter en uges forhandlinger.
Sikkerhedsrådet stiller sig også bag resultatet af fredsforhandlingerne om Yemen, som er blevet holdt i Sverige, hvor våbenhvileaftalen kom på plads.
Våbenhvilen i Hodeida trådte i kraft tirsdag. Havnebyen har afgørende betydning for nødhjælpen, der sendes til landet, hvor millioner trues af sult.
14 millioner mennesker, næsten halvdelen af Yemens befolkning, er ifølge FN truet av sult.
Sveriges fungerende statsminister, Stefan Löfven (S), siger, at våbenhvileaftalen i Yemen sammen med en fangeudveksling og fortsatte fredsforhandlinger er "et utroligt vigtigt skridt fremad".
- Dette er en stor dag for Yemens befolkning først og fremmest, men også for FN, mens vi i Sverige kan være stolte af at have spillet en rolle for disse vigtige forhandlinger.
Våbenhvilen, som med FN's hjælp er indgået mellem Yemens regeringsstyrker og Houthi-oprørerne i Hodeida, har bragt et håb til de civile.
Kampene i havnebyen Hodeida er kraftigt nedtrappet, og den nye situation er et gennembrud i betragtning a parterne ikke har kunnet forhandle i to år.
70 procent af al nødhjælp til landet går gennem Hodeida. Byen har gennem krigen været kontrolleret af oprørerne.
I løbet af den tre år lange krig er mere end 60.000 mennesker blevet dræbt, heriblandt mange civile. Det vurderer en international organisation, der følger borgerkrigen tæt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde