Fodboldfans omkommer under ukrainsk nødlanding
Mindst fem personer har mistet livet, efter at et fly med 45 passagerer forsøgte at lande i tyk tåge i den østukrainske by Donetsk onsdag aften.
De rejsende var ifølge en af de overlevende fodboldfans, der kom til byen i forbindelse med Champions League-fodboldkampen mellem Shakhtar Donetsk og Borussia Dortmund.
- De fleste passagerer er blevet reddet. Lige nu har vi fem døde, siger den lokale guvernør, Andriy Shyshatsky, til AFP.
12 personer er såret, mens én passager endnu ikke er fundet. Derudover ligger en person fastklemt under flyets vragrester.
- Vi ved endnu ikke, om han er i live eller ej, siger guvernøren.
Flyet kom fra byen Odessa ved Sortehavet, men Donetsk var altså indhyllet i massiv tåge, hvilket kan have forårsaget den mislykkede landing.
Det er endnu uklart, om flyet landede og derefter gled ud over landingsbanen, eller om piloten helt missede asfalten.
Flyet kan rumme 50 passagerer og stammer fra sovjettiden. Flytypen bruges fortsat hyppigt til regionale flyvninger i de tidligere sovjetlande.
Inden Champions League-kampen, som endte 2-2, blev der holdt et minuts stilhed til ære for ofrene.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde