Et fodboldstadion i byen Enschede i Holland er kollapset under renoveringen. Et ukendt antal personer er fanget i dyngerne af sammenstyrtet byggemateriale, oplyser hollandsk politi.
- Dele af taget er kollapset. Der er folk fanget i dyngerne. Vi ved ikke hvor mange, siger en talsmand fra politiet til Reuters.
Politiet ved endnu ikke, om der er nogle dræbte eller tilskadekomne. Tagets delvise kollaps skyldes sandsynligvis renoveringsarbejde på stadionet, tilføjer han.
Adskillige mennesker er kommet til skade ifølge det hollandske nyhedsbureau ANP, der citerer en talsmand fra det lokale hospital.
Der er formentligt tale om bygningsarbejdere, skriver nyhedsbureauet DPA.
Et stort antal politi, brandbiler og ambulancer er på vej eller er allerede ankommet til ulykkesstedet, fortæller det hollandske nyhedsbureau ANP.
Det danske superligahold FC Nordsjælland er på træningslejr i området, men træner torsdag i Nijmeegen 15 kilometer fra byen og er ikke påvirket af ulykken, oplyser klubben.
Stadionet tilhører fodboldklubben FC Twente, som siden marts har været i gang med at udbygge antallet af siddepladser fra 24.000 til omkring 30.000.
Twente blev mestre i sidste sæson og deltog i sidste års Champions League. I år blev klubben nummer to og vandt desuden pokalturneringen.
Danske Kenneth Perez spillede i tre sæsoner i klubben, indtil han indstillede karrieren i 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker