USA kunne have forhindret nedsættelsen af landets kreditvurdering, såfremt præsident Barack Obama og Kongressen havde forhøjet statens gældsloft på et tidligere tidspunkt.
Det siger en en topfigur fra kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor's til CNN.
- Hvis gældsloftet var blevet sat op i god tid, så ville man have undgået hele den langstrakte debat, siger John Chambers, chef for S&P's rating komite.
Dermed siger han også, at Obama kunne være sluppet for ydmygelsen af at være den første præsident i USA's historie, der må lægge ryg til en nedjusteringen af landets kreditværdighed.
Kongressen nåede til enighed om en forhøjelse af gældsloftet den 2. august. Bare et døgn før den amerikanske stat ville være ramlet ind i problemer med at overholde sine betalingsforpligtelser.
Siden 1917 har USA haft den fornemste kreditkarakter, AAA, men det er nu slut efter S&P satte karakteren ned med et enkelt hak til AA+.
En beslutning, der sandsynligvis vil belaste økonomien, fordi renterne på statsgælden vil stige. Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan den lavere vurdering øge statens rentebetalinger med op til 150 milliarder dollar om året.
John Chambers fra S&P fremhæver, at USA adskillige gange tidligere har øget maksimumsgrænsen for statens gæld uden større diskussioner.
Finansministeriet i Washington kritiserer S&P's beslutning, og hævder, at selskabet baserer den lavere kreditvurdering på et forkert grundlag.
- En afgørelse med en regnefejl svarende til 2000 milliarder dollar taler for sig selv, siger en talsmand for ministeriet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker