Den militære strategi i Afghanistan forbliver uændret til trods for, at USA's præsident, Barack Obama, har besluttet at acceptere en afskedsbegæring fra general Stanley McChrystal. Det fastslår Nato's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.
Fogh lovpriste onsdag McChrystal for hans "enorme indsats", som øverstbefalende for Nato's styrker i Afghanistan.
- Mens han ikke længere vil være den øverstkommanderende, så er den linje, han var med til at indføre, den rigtige. Denne strategi har fortsat Nato's opbakning, og vore styrke vil fortsætte med at føre dem ud i livet, siger Anders Fogh Rasmussen.
General McChrystal trådte tilbage efter at han var kommet med nedsættende udtalelser om blandt andet Obama og vicepræsident Joe Biden til tidsskriftet Rolling Stone. Den ny øverstkommanderende for Nato's styrker i Afghanistan bliver den amerikanske general David Petraeus.
Fogh Rasmussen hilser udnævnelsen af Petraeus velkommen og lover, at "vi vil fortsætte med at arbejde for at beskytte det afghanske folk og opbygge de afghanske sikkerhedsstyrker".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde