Fogh beder Rusland holde igen over for Ukraine
Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen sender ved åbningen af torsdagens møde i Bruxelles mellem Nato-landenes forsvarsministre og den ukrainske viceforsvarsminister en kraftig appel til både Rusland og den nye ukrainske overgangsregering.
- Jeg er ekstremt bekymret over den seneste udvikling i Krim. Morgenens aktion fra en væbnet gruppe er farlig og uansvarlig.
- Jeg opfordrer Rusland til ikke at handle på nogen måde, der kan øge spændingerne eller føre til misforståelser.
- Jeg opfordrer den nye ukrainske ledelse til at fortsætte sine bestræbelser på at etablere en inklusiv politisk proces, der afspejler hele det ukrainske folks demokratiske håb.
- Og jeg opfordrer alle parter til at undgå konfrontationer, holde sig fra provokerende handlinger og vende tilbage til dialogens vej, siger Fogh.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned