- Jeg sætter virkelig pris på det initiativ. Fælles indkøb og fælles opbevaring af ammunition er fremragende eksempler på "smart defense", siger Fogh på vej ind til torsdagens forsvarsministermøde i Bruxelles.
Smart defense er Foghs betegnelse for en ny fælles strategi, som han vil forsøge at få samtlige Nato-lande med på ved deres topmøde i Chicago til maj. Det handler om, at de 28 Nato-lande i en sparetid generelt skal være bedre til at pulje deres ressourcer.
Fogh håber, at han til maj har en liste på 20-30 konkrete projekter, som landene vil forpligte sig til at gennemføre.
Ifølge Forsvarsministeriet er der endnu ikke indgået konkret aftale med andre lande om fælles indkøb, men der har været kontakt til nogle af de lande, Danmark allerede samarbejder med.
Danmark, Belgien, Holland og Norge har allerede i mange år samarbejdet blandt andet om vedligeholdelsen af F16-fly.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde