Alle Natolande skal skrue op for indsatsen i Afghanistan. Prisen for ikke at yde mere vil ganske enkelt være for stor, lyder det fra Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.
- Vi skal gøre mere i dag, hvis vi vil være i stand til at gøre mindre i morgen, siger Fogh inden starten på et møde i Bratislava med Natos forsvarsministre.
Ifølge Fogh vil det være katastrofalt, hvis Nato trækker sig ud af Afghanistan. Landet vil blive træningsplads for al-Qaeda, og usikkerheden vil sprede sig til hele Centralasien, lyder forudsigelsen.
- Det vil kun være et spørgsmål om tid, før vi vil mærke konsekvenserne af det her i Europa, advarer Fogh.
Natos indsats i Afghanistan står i øjeblikket over for en afgørende fase, hvor der i løbet af kort tid skal indføres en ny overordnet strategi. Det vil sandsynligvis kræve både flere ressourcer til genopbygning af landet, men også flere Natosoldater på jorden til at bekæmpe Talibanoprørere og uddanne afghanske sikkerhedsstyrker.
Foghs store problem er, at opbakningen til den otte år lange krig svinder i mange Natolande, og derfor bliver det svært at finde flere soldater til operationen.
- Jeg er godt klar over, at der er et stigende antal mennesker, som spørger, om omkostningerne ved vores engagement i Afghanistan er for store. Men til disse mennesker vil jeg gerne sige meget klart og utvetydigt, at omkostningerne ved passivitet vil være langt større, siger Fogh.
Mødet i Bratislava er første gang, Fogh skal lede et ministermøde, siden han tiltrådte som Natos generalsekretær i august.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker