Rusland og Nato bør arbejde tæt sammen omkring konkrete projekter. Men der bør være tale om et strategisk partnerskab frem for, at den vestlige forsvarsalliance direkte åbner døren for den tidligere modstander fra den kolde krigs tid.
Dén besked gav Tysklands kansler, Angela Merkel, fredag Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, under danskerens besøg i Berlin.
- Vi bør ikke overbebyrde os selv gensidigt, siger hun ifølge tyske netmedier.
- En direkte forankring i Nato vil så være lige i overkanten, tilføjer Merkel på et fælles pressemøde med Fogh.
Den tidligere danske statsminister har foreslået, at Nato og Rusland samarbejder om et fælles raketskjold, som skal strække sig fra Vancouver til Vladivostok.
- Jeg håber, at vi i de kommende måneder og år får stablet den nødvendige politiske vilje på benene, så vi kan føre det (skjoldet, red.) ud i livet, skrev Fogh i denne uge i en kommentar i den tyske avis Die Welt.
Og han appellerede ved sine samtaler med Merkel og den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, fredag i Berlin også til at øge samarbejdet med russerne hvad angår bekæmpelsen af terrorisme og pirateri.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker