NATO's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, opfordrer EU til at knytte meget store dele af dets militære operationer til den transatlantiske forsvarsalliance, hvormed der kan opbygges "et virkeligt strategisk partnerskab".
Dermed vil den operationelle kapacitet blive forstærket i forhold til for eksempel Afghanistan og indsatsen over for pirater i internationalt farvand.
- Nato og EU er to af verdens vigtigste institutioner. De har 21 medlemmer til fælles. De har egenskaber, som komplementerer hinanden. Intet andet strategisk partnerskab rummer så mange fordele, siger Fogh Rasmussen, som mandag deltog i en sikkerhedspolitisk konference i Bruxelles.
- Et strategisk partnerskab vil spare store udgifter på et tidspunkt, hvor regeringer er under pres for at skære ned, påpeger NATO's generalsekretær, som for nylig opfordrede et "papirtiger" EU til at investere i et missilforsvar. Fogh Rasmussen har også opfordret til, at der ved kommende besparelser i de enkelte lande skæres ned "på fedt og ikke muskler".
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde