På et pressemøde lørdag med danske journalister er Natos generalsekretær, tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen, fuld af lovord over for den socialdemokratiskledede danske regerings indstilling til Nato.
- Jeg vil gerne bruge lejligheden til at rose den danske regering for de initiativer, der er taget her på det seneste i forhold til Nato, siger Fogh.
Han fremhæver beslutningen om, at Danmark genindtræder i Natos overvågningssamarbejde AGS.
Men han nævner også indsatsen for at samle penge ind til de afghanske sikkerhedsstyrker efter 2014 og det danske løfte om selv at betale 100 millioner kroner om året til Afghanistan efter afslutningen af kampindsatsen.
- Det er noget, der bliver lagt mærke til i alliancen, siger Fogh.
Han bemærker, at de positive meldinger supplerer den igangværende danske indsats i Afghanistan, den "meget meget dygtige" indsats i Libyen, den mangeårige deltagelse i Kosovo og "det flittige bidrag" til Nato-operationen mod pirater ud for Afrikas Horn.
- Alt det her viser, at Danmark er et kerneland i Nato. Det er klart, at som Nato-generalsekretær glæder det mig jo, når jeg har dansk baggrund, siger Anders Fogh Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned