Den muslimske verden indleder i disse dage den hellige fastemåned ramadan, hvor der fastes fra solopgang til solnedgang.
Men efter mørkets frembrud tages der traditionelt fat med gode middage, og det får Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, lejlighed til at prøve på egne smagsløg.
Den tyrkiske avis Zaman skriver fredag, at embedsmænd fra Tyrkiet og Nato i øjeblikket prøver at finde en præcis dato for, hvornår Fogh Rasmussen skal besøge Tyrkiet, men det ventes ifølge avisen at ske under ramadanen, der varer i 30 dage.
Tyrkiets regering planlægger at dække op til et såkaldt iftar-måltid, der bryder fasten under ramadanen, i Istanbul, hvor værten bliver premierminister Recep Tayyip Erdogan.
Zaman skriver, at Tyrkiets regering regner sådan et måltid for en "unik lejlighed" for Fogh Rasmussen til at "aflevere en besked, der viser hans opmærksomhed på religiøs følsomhed og hans vilje til at søge forsoning med den muslimske verden".
Ifølge oplysningerne skal Fogh Rasmussen efter ramadanmiddagen videre til Ankara, Tyrkiets hovedstad, for at mødes med såvel præsident Abdullah Gül som udenrigsminister Ahmet Davutoglu, siger diplomatiske kilder til avisen.
Tyrkiet var indtil det sidste modstander af, at den tidligere danske statsminister blev ny generalsekretær for Nato, da Nato-landene på deres topmøde i april drøftede en afløser for Jaap de Hoop Sheffer.
Det var Muhammed-krisen, der var i vejen, mente tyrkerne.
Anders Fogh Rasmussen har tidligere sagt, at Tyrkiet bliver et af de lande, han først vil besøge som Nato-generalsekretær.
Han overtog jobbet fra august.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker