Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, sagde tirsdag, at han var overbevist om, at alliancen vil øge sine styrker markant i kampen mod Talibanoprørere i Afghanistan.
Samtidig overvejer USA's præsident, Barack Obama, flere muligheder for at øge de amerikanske styrker i Afghanistan. Imens raser en ophedet debat i hans administration om, hvorvidt man skal fortsætte oprørsbekæmpelsesstrategien, eller om strategien skal indsnævres til terrorbekæmpelse af al-Qaeda.
- Jeg forventer, at vi i Nato i løbet af få uger vil beslutte fremgangsmåden og behovet for soldater for at drive vores mission fremad, siger Fogh Rasmussen på et møde i Natos parlamentariske forsamling i Edinburgh.
- Jeg er overbevist om, at det bliver en fortsættelse af oprørsbekæmpelsen med væsentligt flere kræfter, og vi vil placere den afghanske befolkning centralt i Isafs kollektive indsats - ved at fokusere på deres sikkerhed, og ved at støtte genopbygning og udvikling, siger Anders Fogh Rasmussen.
Nogle af de voldsomste kampe, siden Taliban blev fortrængt fra magten i slutningen af 2001 med deraf stigende dødstal, har i nogle Natolande, herunder Storbritannien, undermineret offentlighedens opbakning til krigen.
- Jeg forstår folks bekymringer, men de skal overbevises om, at der snart vil være en ny dynamik, siger Anders Fogh Rasmussen.
Han opfordrede Natos regeringer til at yde flere militære ressourcer, herunder ekstra kampstyrker til Isaf og flere soldater, der kan arbejde sammen med og træne afghanske sikkerhedsstyrker.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde