For fem år siden ramte terroren Paris og slog 130 ihjel
Der blev spillet venskabskamp mellem Frankrig og Tyskland på Frankrigs nationalstadion, Stade de France, da en selvmordsbombe eksploderede i nærheden. I alt fandt tre eksplosioner sted ved Stade de France den 13. november 2015 (Arkivfoto). Foto: Franck Fife/Ritzau ScanpixFranck Fife/Ritzau Scanpix
På trods af de blodige angreb i Paris i 2015 ønskede franskmændene at fortsætte med at leve livet som hidtil.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Terrorangreb uden fortilfælde. Sådan benævnte den daværende franske præsident François Hollande de angreb, som fandt sted i Paris 13. november 2015.
Med 130 dræbte blev terrorangrebet det blodigste af sin slags i Frankrigs historie.
Ud af de flere angreb, som fandt sted, var det episoden på spillestedet Le Bataclan, som med 89 dræbte endte med at koste flest liv.
En koncert med det amerikanske rockband Eagles of Death Metal var i gang, da flere bevæbnede mænd begyndte at skyde mod folkemængden.
Selv om det kunne tænkes, at franskmændene i kølvandet på angrebene havde en stor frygt for at bevæge sig udenfor, var der også en trodsreaktion blandt folket.
Annonce
Det oplevede Danmarks daværende ambassadør i Frankrig, Kirsten Biering, der var i Paris fra 2015 til 2019.
- Det var lidt som om, at frygten var større i udlandet, end den var i Paris.
- Franskmændene syntes at have besluttet sig for, at ingen andre i hvert fald skulle bestemme, hvorledes de levede deres liv, siger hun.
Angrebene, som Islamisk Stat tog skylden for, skete også ved Frankrigs nationalstadion, Stade de France, og i Paris' bymidte.
Og det blev ikke det sidste angreb af den slags, Frankrig oplevede.
I oktober i år fik skolelæreren Samuel Paty skåret halsen over.
Han havde brugt tegninger af profeten Muhammed i sin undervisning.
Kort tid efter dræbte en 21-årig tunesisk mand tre personer i en kirke i den sydfranske by Nice.
De to episoder har bragt Frankrigs sikkerhedsvarslingssystem, "Vigipirate", op i det højeste felt.
Det betyder blandt andet, at der hænger en tydelig rød advarselstrekant i det offentlige rum i Frankrig.
Annonce
Kirsten Biering stoppede som ambassadør i Frankrig i foråret 2019.
Men hun beskæftiger sig stadig med landet som associeret seniorrådgiver hos Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.
Her forsker hun blandt andet i europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik med særligt fokus på Frankrig.
Siden terrorangrebet i 2015 har hun været i Paris flere gange.
- Trusselniveauet er forblevet højt. Tasker bliver undersøgt i forretningerne, og når man går ind i stormagasinerne i Paris. Alt det vænner man sig til, siger hun.
Terrorangrebet i Paris i 2015 kostede 130 mennesker livet, hvoraf 89 døde som følge af angrebet på det populære spillested Le Bataclan (Arkivfoto). Foto: Jeff Pachoud/Ritzau ScanpixJeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned