For mange briter er brexit stadig et åbent sår der skal hele

Når briterne skal stemme til parlamentsvalg torsdag den 4. juli, er et af de vigtigste emner for vælgerne de seneste års øgede leveomkostninger i landet.

Brexit fylder til gengæld ikke så meget i den britiske valgkamp.

Det er på trods af, at nylige undersøger viser, at over halvdelen af de adspurgte briter mener, at det var en fejl, at Storbritannien forlod EU.

Når man bevæger sig rundt i hovedstaden London, bliver det hurtigt tydeligt, at priser på almindelige fornødenheder som dagligvarer er steget.

Flere steder kan man se små klistermærker med opdaterede priser på prisskilte og menukort.

De øgede leveomkostninger har de to universitetsvenner Hugo Darwent og Archie Roberts i den grad også mærket.

- Både landets og vores egen økonomi er helt nede, siger Hugo Darwent.

De var begge under 18 år, da briterne i 2016 skulle stemme om brexit. Derfor kunne de ikke selv stemme.

Archie Roberts husker tydeligt den dag, fordi afstemningen skete på hans fødselsdag.

- Vi skulle aldrig have forladt EU. Jeg kan nok godt sige, at det har efterladt et traume, siger han.

De to venner håber på bedre tider efter det kommende valg.

- Brexit er blevet et åbent sår på den britiske folkesjæl. Og alle briter har brug for, at det sår heles, siger Birger Riis-Jørgensen, der er tidligere ambassadør i Storbritannien.

Han vurderer, at det efterhånden må stå klart for de fleste briter, at brexit er blevet et "gigantisk nationalt selvmål".

- Der er beregninger, som peger på, at Storbritannien er gået glip af en vækst i bnp på op mod fire procent på grund af brexit, siger Birger Riis-Jørgensen, som i dag er direktør i rådgivningsvirksomheden Riis International.

Den missede vækst i bruttonationalprodukt (bnp) fremgår af tal fra den britiske styrelse for budgetansvar.

Tal fra tænketanken Centre for European Reform viser desuden, at Storbritanniens manglende vækst i handel med varer og tjenesteydelser siden brexit udgør et kvartalsvist tab på 23 milliarder pund for den britiske eksport. Det svarer til 202 milliarder kroner.

- Det ville være rart for Storbritannien at have de penge nu, hvor landet har en offentlig gæld tæt på 100 procent af sit bnp, siger Birger Riis-Jørgensen.

Den offentlige gæld i Storbritannien har været over og er fortsat på knap 100 procent af bnp.

Til sammenligning havde Danmark ved udgangen af 2023 en offentlig gæld på omkring ti procent af bnp.

Ifølge EU's vækst- og stabilitetspagt må EU's medlemslande maksimalt have en gæld på 60 procent af bnp.

- I og med at Storbritannien ikke længere skal respektere de fælles beslutninger fra EU, kan den britiske regering ikke bebrejde EU for, at det ikke går så godt i landet på en række områder, siger Birger Riis-Jørgensen.

12 millioner briter - 18 procent af befolkningen - lever i dag i fattigdom ifølge officielle tal.

Inflationen toppede ifølge Bank of England i Storbritannien i efteråret 2022 med 11 procent. Den seneste inflation lyder på 2 procent i maj 2024 sammenlignet med samme måned året før.

Faldende inflation betyder ikke, at varerne bliver billigere for de britiske forbrugere. Priserne stiger blot i et langsommere tempo.

I en periode på to år - fra april 2022 til april 2024 - er fødevarepriser i Storbritannien steget med 22,5 procent.

De øgede leveomkostninger ses også i antallet af uddelte fødevarepakker.

Antallet af fødevarepakker, som Trussell Trust, der driver et netværk af fødevarebanker i hele Storbritannien, har uddelt, er steget med 41 procent på et par år til 3,1 millioner fødevarepakker i 2023/2024.

/ritzau/