En norsk kvinde, der blev svært forbrændt ved en gaseksplosion på Gran Canaria onsdag, er død. Det skriver avisen Aftenposten.
Den 55-årige kvinde døde klokken 05.00 natten til torsdag, oplyser en talsmand for Negrin hospitalet i Las Palmas.
Kvinden blev ført til hospitalet med omfattende og livstruende brandskader efter en eksplosion på et turisthotel.
Eksplosionen fandt sted onsdag morgen, da en gastankbil skulle levere gas til hotel Cordial Mogan Playa.
Adskillige andre personer blev også forbrændt, heraf flere alvorligt. Der er ingen oplysninger om deres tilstand torsdag formiddag.
Hotellet er populært blandt skandinaviske turister. Enkelte danske og godt 100 norske turister boede på hotellet, da eksplosionen skete. Ingen danskere kom noget til ved eksplosionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde