Forbud mod Airbnb-leje i Berlin fastholdes med tysk dom
En domstol i Berlin har afvist en klage fra boligejere, som ønskede forbud mod privat udlejning ophævet.
Et forbud i Berlin mod privat udlejning af lejligheder over kortere perioder fortsætter. Det står fast med en afgørelse fra en domstol i den tyske hovedstad onsdag.
Forbuddet, der blandt andet rammer brugere af den populære tjeneste Airbnb, trådte i kraft 1. maj i Berlin.
Myndighederne i hovedstaden frygter, at den slags tjenester kan føre til en stigning i boligpriserne.
Frygten går på, at investorer opkøber lejligheder med det formål at leje ud på det meget lukrative marked for kortvarig udlejning af private lejligheder.
Fire boligejere havde udfordret loven. De mener, at myndighedernes indblanding i markedet er i strid med den tyske forfatning.
Domstolen afviser klagen. I afgørelsen hedder det blandt andet, at boligejerne ikke har krav på, at deres bolig kan udnyttes til at tjene penge.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde