Ford tilbagekalder 830.000 biler i USA og Mexico
Varmt vejr kan få bildøre på to Ford-modeller til at springe op under kørslen. 830.000 biler skal på værksted.
Bilfabrikanten Ford tilbagekalder ikke færre end 830.000 biler og varevogne i USA og Mexico på grund af en fejl i dørenes lukkemekanisme.
Fejlen kan få dørene til at springe op, når bilerne kører, skriver Ford i en meddelelse.
De biler, der tilbagekaldes, er af modellerne Escape og C-Max produceret i årene 2013 til 2015, samt enkelte serier af varebilen Transit Connect, sportsbilen Ford Mustang og firehjulstrækkeren Lincoln MKC.
I nogle tilfælde er der meldt om problemer med at lukke dørene, andre gange kan dørene åbne under kørslen.
- Døren kan åbne sig, mens man kører, hvilket kan udgøre en sikkerhedsrisiko, skriver bilfabrikanten.
Problemerne viser sig først og fremmest i varmere klima, hvilket vil sige, at det først og fremmest er de sydlige amerikanske delstater samt Mexico, hvor bilerne skal en tur på værksted.
Kun omkring 61.000 af bilerne kører rundt på veje i Mexico. Resten er i USA.
Ifølge Ford er der hidtil kun registreret ét sammenstød og én ulykke med personskade som følge af de defekte dørlåse.
Tidligere i år måtte Ford tilbagekalde andre bilmodeller for at udbedre problemer med bremsecylindre.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker