61-årige Catherine Greig hjalp ham på grund af kærlighed, fortæller hendes advokat, men dommer Douglas P. Woodlock siger, at hun nu må stå til ansvar for at have hjulpet en svært bevæbnet flugtfange, der var eftersøgt for 19 mord.
Dommen på otte års fængsel samt en bøde på 150.000 dollar var langt fra de 15 år, som anklagemyndigheden havde krævet.
Forsvarsadvokat Kevin Reddington havde bedt om en dom på under tre år med begrundelsen, at hendes forbrydelser var resultatet af en passioneret kærlighedsaffære.
Catherine Greig havde erkendt sig skyldig i at have skjult en flugtfange og i identitetssvindel.
James Bulger, der nu er 82 år gammel, har erkendt sig skyldig i deltagelse i mordene og skal for retten i november.
Ud over beskyldningerne om at have myrdet rivaliserende gangstere, potentielle vidner og andre, der truede ham, er han anklaget for at afpresning, hvidvaskning af penge og for at levere våben til IRA i Nordirland.
Før domsafsigelsen gav dommer Woodlock ordet til nogle af ofrene.
Steve Davis, der talte på vegne af sin søster Debbie, som forsvandt i 1981, kunne ikke holde sig tilbage og råbte "Catherine, du er en beskidt kælling."
Patricia Donahue, hvis mand angiveligt blev myrdet af Bulger, sagde, at Catherine Greig var hans hjælper og derfor fortjente den maksimale straf.
Greig selv sad stille og viste ingen tegn på følelser under høringen.
Hendes advokat siger, at kællinge-kommentaren var "modbydelig og frastødende" og forklarer, at Greig altid har elsket Bulger.
Han var hendes livs kærlighed. Hun fortryder ikke noget og mener ikke, at han begik de forbrydelser, som han er anklaget for, men hun er ved godt mod, siger advokaten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker