Forfatningsdomstol godkender Mugabes sommervalg
Zimbabwes forfatningsdomstol har torsdag afvist en appel fra landets premierminister Morgan Tsvangirai om at udskyde parlamentsvalget, der er sat til at blive afviklet den 31. juli.
Det oplyser lederen af landets forfatningsdomstol.
- For at undgå tvivl bliver det nu fastslået, at parlamentsvalget finder sted 31. juli i overensstemmelse med Zimbabwes præsidents proklamation, siger Godfrey Chidyausiku.
Årsagen til forfatningsdomstolens kendelse vil først blive offentliggjort senere.
Tsvangirai nægter at acceptere valgdatoen, da Mugabe med valgudskrivelsen ifølge premierministeren har overtrådt magtdelingen i Zimbabwe mellem de to mænd.
Landets forfatningsdomstol afgjorde i starten af juni, at parlaments- og præsidentvalget skal finde sted inden 31. juli. Parlamentets valgperiode slutter 29. juni, og Mugabe skulle fastlægge en dato inden periodens udløb.
Forfatningen, som blev vedtaget ved en folkeafstemning i marts med massiv opbakning, indskrænker præsidentens beføjelser og medfører, at en præsident højst kan sidde i to embedsperioder.
Den har dog ingen tilbagevirkende kraft i forhold til den 89-årige Mugabe, som i princippet kan blive ved magten i endnu to perioder eller 10 år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde