Forfatteren bag Bjørnen Paddington er død
Michael Bond med den figur, som han skabte, og som fulgte ham resten af livet, bjørnen Paddington. Foto: /ritzau/AP/Nick Ansell
/ritzau/AP/Nick Ansell
Michael Bond fandt engang i en butik i London en ensom tøjbamse, som han begyndte at skrive historier om.
Michael Bond, den engelske forfatter til historien om Paddington, er død, 91 år. Det oplyser hans forlægger ifølge AFP.
Historien om den ensomme bjørn, som bliver fundet af en familie på Paddington Station i London, hører til de mest populære børnebøger i det seneste århundrede.
Bøgerne er oversat til mere end 30 sprog og er solgt i over 30 millioner eksemplarer.
I alt blev det til 13 bøger om den venlige, men egensindede bjørn, som stammede fra Peru. Miljøet er London i 1950'erne.
Børnebogens Paddington er flere gange blevet gjort til en populær serie på børne-tv. I 2014 blevet det også til en spillefilm om Paddington.
Bond var kameramand på BBC, da han en dag i 1956 på en hylde i en butik i London fandt en tøjbamse, som så ensom ud. Han købte den og begyndte at digte historier om den hjemme i familien. De boede tæt på stationen Paddington.
Den første bog om Paddington kom på gaden i 1958.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet