Forhandlere i Genève vil ikke mødes direkte

Syriske fredsforhandlinger i Genève er fra begyndelsen vanskeliggjort af uenighed om, hvordan møderne skal foregå. FN's mæglere siger, at det er usikkert, om det lykkes at få parterne til at opholde sig i samme rum.

Vedholdende vold og dødvande i diskussionerne om Syriens politiske fremtid kaster lange skygger over "Genève 4" - den fjerde runde fredsforhandlinger under FN's forsæde i konflikten, som har kostet over 310.000 mennesker livet siden 2011.

Det seneste diplomatiske fremstød kommer fra tyrkisk-støttede oprørere, som i de seneste døgn har vundet fuld kontrol over byen Al-Bab i det nordlige Syrien.

Byen har været under Islamisk Stats kontrol, og kampene om den har stået på i mange måneder.

Men fremskridt på slagmarken har ikke større betydning for de oprørsgrupper, som sidder ved forhandlingsbordet i Genève, hvor kampene mod Islamisk Stat ikke er på dagsordenen.

FN's særlige udsending, Staffan de Mistura, har allerede advaret om, at han ikke venter et gennembrud i de første fredsforhandlinger siden april sidste år.

Han havde torsdag separate møder med repræsentanter for regimet og oprørsgrupperne i et forsøg på at få fastsat en dagsorden og et format for forhandlingerne.

Efter de bilaterale møder torsdag er det planen at få "rundbordsforhandlinger" indledt, hvor alle parter sidder med ved bordet.

Men oppositionen er splittet mellem en stor paraplyorganisation, Den Høje Forhandlingskomité (HNC), som ønsker at føre direkte forhandlinger med det syriske regime, og delegationer fra Kairo og Moskva.

De Mistura tog sig torsdag tid til at møde en gruppe syriske kvinder, som har familiemedlemmer, der holdes fængslet af den syriske hær.

- Jeg er her i Genève som søster til to fanger. Vi ønsker som familie at kende deres skæbne. Hvor er de? Er de døde eller levede? Det er vores mål at få at vide, hvad er sket med fangerne. Det humanitære må komme først, siger Bayan Sharbaji til AFP.