Forhandlinger om at løse den dybe politiske krise i den mellemamerikansk stat Honduras er brudt sammen.
Sammenbruddet kom fredag morgen, efter at forhandlere for den afsatte præsident, Manuel Zelaya, meddelte, at de ikke længere ønsker at tale med den siddende regering.
- Fra dette øjeblik ser vi denne fase som overstået, sagde en af Zelayas forhandlere.
Den tidligere præsident har fremsat et ultimatum til Roberto Micheletti, som tog magten efter et kup mod Zelaya den 28. juni: At der skal nye tilbud på bordet. Men der kom aldrig noget svar fra regeringen.
En række magtfulde latinamerikanske ledere med Venezuelas Hugo Chavez og Bolivias Evo Morales i spidsen støtter Zelaya og kalder kuppet et angreb på den venstreorienterede og uafhængighedssøgende linje, som en række Latinamerikanske lande er slået ind på.
Kuppet i Honduras var også det første i Latinamerika i flere årtier.
Zelaya beskyldes af kupregeringen for selv at have pønset på et kup, inden han blev afsat. Han forberedte en folkeafstemning, som skulle gøre det muligt for ham - i strid med forfatningen - at blive genvalgt som præsident.
Zelaya kræver at blive genindsat som præsident.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned