* USA's præsident, Donald Trump, har varslet fredsforhandlinger for at standse krigen i Ukraine. Han har talt med både Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij.
* Trump har aftalt at mødes med Putin, som Vesten ellers har isoleret diplomatisk, siden Rusland for tre år siden angreb Ukraine.
* Trump siger, at mødet formentlig finder sted i Saudi-Arabien. Men Trump er også inviteret til Rusland, mens Putin er inviteret til USA.
* Trump-administrationen har på forhånd givet Rusland en række indrømmelser, herunder at Ukraine ikke bliver medlem af Nato.
* Trump har meddelt på sit sociale medie, Truth Social, at hans udenrigsminister, Marco Rubio, hans CIA-chef, John Ratcliffe, hans nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Waltz, og hans udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, skal lede forhandlingerne om at afslutte krigen.
* Der er ikke umiddelbart oplysninger om, hvorvidt der er en plads til europæiske lande ved forhandlingsbordet.
Kilder: Reuters og AFP.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde