Forlag sagsøger Netflix for at udnytte brand ulovligt
Netflix blev stiftet 1997. Dengang udlejede firmaet DVD'er via post. I 2019 abonnerer næsten 140 millioner mennesker verden over på deres online streamingtjeneste. Foto: Lucy Nicholson/Reuters
Lucy Nicholson/Reuters
Forlaget Chooseco LLC. anklager Netflix for at udnytte dets brand i markedsføringen af ny interaktiv film.
I december udgav streaminggiganten Netflix en ny film som en del af den populære Black Mirror-serie.
Afsnittet "Bandersnatch" var lavet som en interaktiv film, hvor seeren undervejs kunne træffe valg for hovedpersonen med sin fjernbetjening.
Det amerikanske forlag Chooseco LLC. har solgt omkring 265 millioner bøger med interaktive fortællinger.
Det vil sige, at læseren påvirker historiernes udfald ved at træffe valg undervejs i læsningen.
Og ifølge avisen The Guardian mener forlaget, at Netflix har brugt dets brand i markedsføringen af "Bandersnatch" uden at få lov.
- Chooseco og Netflix indgik i lange forhandlinger, der løb over flere år, men Netflix fik ingen tilladelse, skriver forlaget i sit søgsmål.
Chooseco mener desuden, at hovedpersonen i "Bandersnatch" direkte refererer til forlagets "Choose Your Own Adventure"-bogserie (vælg dit eget eventyr, red.) over for sin far.
Igen uden at have fået tilladelse.
Ud over uretmæssigt at have udnyttet forlagets lighed til at skabe opmærksomhed omkring filmen, anklager forlaget Netflix for at have skadet dets brand.
I alt mener Chooseco, at overtrædelserne er mindst 161 millioner kroner værd.
Chooseco mener altså ikke at have patent på at lave interaktive fortællinger generelt. Men at historien i "Bandersnatch" minder om forlagets specifikke brand "Choose Your Own Adventure".
Netflix har ikke kommenteret sagen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde