Frygten stiger for, at et skib, der er stødt på grund ved New Zealand, vil knække midt over og forårsage endnu mere olieforurening end hidtil.
New Zealands premierminister, John Key, siger onsdag, at der er fundet revner på skroget af det forliste containerskib Rena, der ligger i stormfuldt farvand, og at situation er risikabel.
- Vi har fundet stressrevner på skibet. Vi kan ikke udelukke, at skibet vil knække over, siger Key til journalister ved Tauranga, hvor strandene allerede er blevet forurenet af olie, og fugle er blevet fundet døde.
- Jeg ville ønske, at skibet ikke sendte olie ud i New Zealands rene hav, men det gør det, og vi er ved at tage os af det, fortsætter premierministeren.
Tv-optagelser af skibet, der er strandet på Astrolabe-revet 22 km fra kysten i det nordlige New Zealand, viser et gabende hul i skroget. New Zealands transportminister, Steven Joyce, siger, at Rena "antageligt" vil brække over.
Op imod 300 ton tung olie er allerede lækket ud i den miljømæssigt følsomme Plenty-bugt, siden Rena gik på grund sidste onsdag.
Der er allerede tale om New Zealands største forureningsulykke til havs. Myndighederne advarer om, at krisen kan blive værre, hvis skibet brækker over og slippe samtlige dets 1700 ton olie ud i havet.
Skibets kaptajn, en filippiner, blev fremstillet i retten i Tauranga onsdag, hvor han blev sigtet for at have skabt unødig fare ved sin sejlads.
Han blev løsladt mod kaution og skal møde i retten igen 19. oktober. Han risikerer et års fængsel, hvis han pålægges skylden for forliset.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned