Spansk politi har anholdt fire formodede bombemænd fra den baskiske løsrivelsesbevægelse, ETA. I forbindelse med aktionen er der blevet beslaglagt 200 kilo sprængstof, oplyser myndighederne.
Der er tale om det alvorligste anslag mod de baskiske separatister, siden de i januar erklærede en "permanent og generel våbenhvile". Dette kom efter fire årtiers bombeattentater og drab i bestræbelserne på at få etableret et selvstændigt hjemland.
De fire blev anholdt natten til tirsdag ved politiaktioner i Vizcaya i det nordlige Spanien.
Aktionerne kommer efter flere måneders efterforskning, oplyser Spaniens vicepremierminister, Alfredo Perez.
- Vi har fundet en betydelig mængde sprængstof, omkring 200 kilo, såvel som forskelligt materiel til bombefremstilling, sagde han på et pressemøde.
De fire anholdte - to mænd og to kvinder i alderen 31 til 37 år - er ustraffede, oplyser myndighederne. /ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker