Formodede jihadister dræber 51 civile i Mali
Mali har været præget af kampe mellem militante grupper og regeringsstyrker. (Arkivfoto) Foto: Paul Lorgerie/Reuters
Paul Lorgerie/Reuters
I Mali er 51 civile blevet dræbt efter angreb fra militante, som ankom på motorcykler.
Formodede jihadister har dræbt 51 landsbyboere i det nordlige Mali.
Ifølge en militærofficer invaderede jihadisterne søndag landsbyerne Karou, Ouatagouna og Daoutegeft tæt på grænsen til Niger.
Et dokument fra det lokale præfektur viser, at 51 mennesker blev dræbt i de kordinerede angreb, hjem blev plyndret og kvæg stjålet.
Jihadisterne ankom på motorcykler og overraskede landsbyboerne.
En lokal embedsmand, der ikke ønsker at fremstå med navn af frygt for repressalier, siger at "20 civile blev massakreret i Karou, fjorten blev dræbt i Ouatagoun, og andre civile blev dræbt i landsbyen Daoutegeft".
En enhed i hæren blev sendt for at yde hjælp, siger en militærofficer, men det var svært, at kommunikere med hærenheden.
En kilde i en malisk ngo siger, at jihadisterne angreb landsbyernes kommunikationstårne.
Mali, et land i hjertet af Vestafrikas Sahel-region, har siden 2012 kæmpet mod jihadisterne oprør i landet.
Det er bevæbnede grupper, der er knyttet til al-Qaeda og Islamisk Stat, som i øjeblikket står stærkt i Mali.
FN's fredsbevarende mission i Mali, Minusma, fordømmer "det barbariske angreb" og siger, at sådanne angreb på civile betragtes som forbrydelser mod menneskeheden.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, meddelte i juni, at de franske tropper vil blive trukket ud af Mali. I stedet skulle de operere i en bredere international mission.
Men Frankrig bevarer stadig en specialstyrke bestående af flere hundrede soldater, som skal bekæmpe terror.
I 2020 tog oberst Goïta magten ved et kup og afsatte den folkevalgte præsident Ibrahim Boubacar Keita. Sidste måned blev han udsat for et knivoverfald i den store moské i hovedstaden Bamako.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker