Formodet angreb i Omanbugten giver Danske Rederier panderynker
På dette billede ses tankskibet "Front Altair" fra det norske selskab Frontline. Billedet er taget af iransk stats-tv. Nyheden om angreb på skibe i Omanbugten har sendt olieprisen et nøk op torsdag. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Handout/Ritzau Scanpix
Gentagne angreb i Omanbugten vækker bekymring hos Danske Rederier for sikkerhedssituationen.
To tankskibe er evakueret, efter at de torsdag tilsyneladende er blevet angrebet i Omanbugten. Ruten er et trafikalt knudepunkt, og det er ikke første gang, at trafik i bugten er blevet angrebet.
Det giver panderynker i Danske Rederier, der repræsenterer de danske shippingselskaber.
Det fortæller Asbjørn Overgaard Christiansen, der er fungerende direktør for Sikkerhed, Miljø og Maritim Forskning.
- Morgenens hændelser i Omanbugten giver fornyet bekymring om sikkerhedssituationen i området, da det kun er en måned siden, vi så fire angreb ud for Fujairah, siger han.
- Det er en alvorlig situation. Der er danske rederier, der er aktive i området.
Et af de to skibe, der er evakueret, er det norskejede "Front Altair". Det er ejet af norske Frontline og står ifølge billeder fra området i flammer.
Det norske Sjøfartsdirektoratet har opfordret norske skibe i regionen til at være varsomme og holde afstand til iransk farvand.
Også Danske Rederier holder et vågent øje med, om de skal ændre deres anbefalinger for danskejede skibe i området.
- Det er kommercielle handelsskibe, som bare udfører deres forretning og fragter primært olie frem og tilbage. De skal ikke udsætte for den slags fare, siger Asbjørn Overgaard Christiansen.
- Det er meget svært at beskytte sig imod, hvad der nærmest kan karakteriseres som krigshandlinger.
- Vi er i tæt dialog med myndighederne om situationen.
Det betyder ifølge Asbjørn Overgaard Christiansen, at man må søge information hos myndighederne i området.
- Man orienterer sig imod de lokale myndigheder. Og så orienterer man sig imod de internationalt allierede, som vi samarbejder med. Det er anført af det amerikanske forsvar, som er i området, siger han.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet